Boede i kommunaldirektør boligen ved siden af Brandstationen.
Knud Rasmussen har boet i huset og efter sigende skulle han være blevet syg der, hvor han døde senere i DK.
Vi havde høns. Det var min opgave at samle æg og jeg fik 25 øre for hvert æg. Det finansiere tegneserier og alt muligt andet, jeg havde brug for.
Vi havde slædehunde.
Da jeg var 8 fik jeg lov til selv at sejle med vores 15 fods båd. Jeg kunne ikke selv starte motoren med svinghjulet og skulle have hjælp til det. Så det var om ikke at stoppe motoren når jeg var ude.
Når vi ikke var ude og sejle, fiskede jeg fra kysten og i elven. Jeg fangede masser af små torsk til hundene på den måde. Ørrederne spiste vi i familien. Om vinteren når båden ikke var i vandet gik jeg lange ture med riflen og skød ryper og harer.
Om vinteren var jeg også næsten hver dag ude og køre med hundene. I starten kun 2-3 hunde med en kælk. Senere 7-11 hunde på den store slæde.
I weekenderne om vinteren tog vi ofte på langtur hele familien. Når vi på disse ture var ude i de omkringliggende bygder fik vi ofte lov til at sove på skolen, eller hos venner/bekendte.
I disse år faldt der enormt meget sne i Tasiilaq – flere gang måtte vi gå ud af loftsvinduerne, fordi døren var blokeret. Nogle gange faldt sneen således at der var op til over 1 meter helt og aldeles blød sne. Det var sjovt at bore sig igennem sneen og så pludselig stikke hovedet op et helt andet sted.
I Tasiilaq kunne jeg snakke Østgrønlandsk.