SAMBAS: Jeg lavede blandt andet et projekt om analyse og perspektivering af den Grønlandske Kriminallov.
Da jeg stoppede var jeg i gang med at lave et projekt om brug af rejeskaller og andre affaldsprodukter i Royal Greenlands fabrikker i Grønland. Jeg fik penge til en rejse til Grønland hvor jeg samlede materiale og interviewede forskellige mennesker til projektet.
DKIK: Nu begyndte der virkelig at ske noget i DKIK. Vi lavede kæmpe arrangementer med mange hundrede deltagere. Det var både rent sociale arrangementer, men også seminarer, debatter og foredrag.
Udover Grønlandske uddannelsesmæssige emner, tog vi sprogdebatten op og meget andet. Vi bestræbte os på at være meget seriøse – indsamlede baggrundsmateriale, samlede og analyserede synspunkter. Hele tiden med det mål at bidrage positivt til samfundet.
Vi begyndte at blande os i internationale emner – specielt cirkumpolare emner. Grønland, USA, Canada og USSR i arktis. Vi brugte vores store erfaring i at søge fonde til at hjælpe alle mulige organisationer, enten med at komme i gang, eller konkret hjælp til arrangementer/projekter. Vi fandt ud af at én vores store mærkesager skulle være de unge i Arktis.
Derfor var vi primus motor i at oprette ICYC – ungdomsafdelingen af ICC, som i mange år havde været en etableret magtfaktor indenfor indfødte rettigheder og involvering internationalt. I det arbejde mente vi, at de havde glemt at involvere fremtiden – de unge.