Far og jeg var inde i Ujarassuit i starten af firserne. Vi sejlede med Sika og vores 14 fods jolle. Planen var at fange kød til hele familien resten af året.
Da vi kom ind var der flere andre både og 2 eller 3 teltpladser.
Med alle de mennesker ville vi forsøge at undgå at gå op sammen med alle de andre. Derfor sejlede vi lidt ud af Ujarassuit bugten og gik op i en stejl slugt ude ved mundingen. Det var meget tåget da vi gik op. Næsten oppe på toppen så vi ét dyr – far var hurtigst men hans riffel klikkede bare. Jeg skød og gik videre op mens far bandede over sin riffel. Dyret kom frem igen og jeg skød. Da jeg fortsatte kom den frem endnu engang og jeg skød.
Da jeg kom helt op lå der ikke ét dyr, men hele 3 ca. ens i størrelse – det var lige som Tintin i Congo med antiloper. Vi tog maven ud og skindet af – og arrangerede dem så rævene havde mindst mulig adgang. Vi tissede også rundt om dem. Tågen var ikke engang lettet endnu og det var stadig tidligt på morgenen, så vi var i godt humør og klar til at gå videre ind.
Tågen lettede i løbet af formiddagen og vi så flere dyr – men de så også os, så vi kunne ikke komme i nærheden af dem. Efter et par timer så vi en stor tyr – det var tidligt på efteråret, så vi regnede med at den ikke var i brunst.
Vi jagede den og fik den også. Vi var sultne og tog noget af dens lever plus vores medbragte proviant.
Solen havde nu fjernet tågen helt og det var uhyggeligt varmt. Kroppen var så stor at far kun lige netop kunne løfte den op. Jeg kunne med nød og næppe gå med den. Far tog bagkroppen og vi begyndte at gå nedad.
Det blev varmere og varmere – solen stod direkte over os på en skyfri himmel og der var næsten ingen vind. Det var helt forfærdeligt varmt. Jeg var kommet lidt foran far og nede i en lille dal med en bæk skød jeg et ungt dyr. Allerede før jeg skød den var jeg begyndt at få det rigtig dårligt. Jeg havde ondt i maven og kunne knap nok ordne den jeg havde skudt. Jeg begyndte at brække mig og lå på jorden i stærke smerter i solen. Heldigvis lå jeg ved siden af den lille bæk så jeg havde adgang til vand. Min far kom hen til mig og begyndte også at brække sig på samme måde.
Vi lå sådan i lang tid og havde det bare dårligt. Jeg tror vi havde fået overload af energi fra leveren.
Efterhånden fik vi det godt nok til at gå videre, selvom vi ikke på nogen måde havde det godt.
Vi måtte gå 2 gange, fordi jeg havde været dum nok til at skyde det ekstra dyr. I Ujarassuit er der en meget stejl skrænt ned mod vandet når man kommer fra nord-vest. Man skal gå meget langt rundt for komme ned. Vi var så udmattede at vi smed kødet ned ad skrænten, så vi kunne gå uden at have vægt på.
Da vi kom ned på stranden tidligt på aftenen var vi totalt udmattede, men jollen skulle hentes 2-3 km ude på næsset. Vi opgav at hente de 3 første dyr. Vi fik knap nok lavet aftensmad, men det lykkedes og så kunne vi slappe af.
Om morgenen hentede vi de 3 dyr, som heldigvis ikke havde taget skade og sejlede hjem. Da vi skulle spise den store tyr opdagede vi at kødet ikke smagte godt – om det var brunst eller varmen ved vi stadig ikke, men vi måtte smide det.