Nanortalik havde lejrskole i Tasermiut. Der var en god ørredelv i nærheden. Jeg fangede 2 store plastikposer med ørreder den dag vi skulle hjem. Vi sejlede med det lille skib der også besejlede bygderne.
På denne tur var der en ung mand der skulle flytte fra bygden. Han havde alle sine ejendele med sig. 2-3 store kufferter, nogle store sække og nogle tasker.
På vejen ud af fjorden blev vi lukket inde af storisen. Vi fik besked på at vi skulle gå over næsset – så ville vi blive hentet fra Nanortalik på den anden side.
Den unge mand fik nogen til at hjælpe med at stable alt hans bagage oven på ham, og så begyndte han at gå de 2-3 km over næsset. Jeg alt min egen bagage og gik efter ham. Han kunne ikke holde pause fordi han ikke selv kunne få byrden op igen. Der var kun et sted hvor han holdt en kort pause, hvor han kunne læne sig op ad en stejl klippevæg.
Jeg selv holdt heller ikke pause, men fulgtes med ham – mine arme føltes som dobbelt så lange da vi endelig kom frem.