Jeg kom direkte fra Teltlejren i Andenfjorden. Jeg fik at vide af flere af mine venner, at der var kæmpe behov for arbejdskraft i Kangerlussuaq, hvor det amerikanske luftvåben skulle gøre lufthavnen og omegn klar til overdragelse til Hjemmestyret.
Timer efter at jeg havde ansøgt, var jeg på vej ind til Kangerlussuaq. Jeg anede ikke hvad jeg skulle lave. Da jeg ankom, kom jeg op til administrationen, hvor de spurgte hvilket køretøjer jeg skulle føre. Da jeg ikke anede det, fik jeg kørekort til ALT – inkl. missilafskydningsplatformer. Jeg fik dog ikke brug for at køre et missil.
Sammen med 3 andre lokale blev vi præsenteret for et kort, som the Red Devils havde lavet. Red Devils er det amerikanske luftvåbens ingeniørtropper. De havde kørt rundt i Kangerlussuaq og omhyggeligt markeret alle steder, hvor vi skulle hente affald. Vi fik at vide at vi kun skulle tage det der var markeret f.eks. 10 tomme tønder der – 25 tomme tønder der – osv.
De havde regnet ud at vi skulle samle 150-200 tønder og lidt jernaffald – f.eks. gamle konstruktioner – bilvrag og andet.
Vi fik en dumper, en gravemaskine og dengang verdens største gummiged at lave opgaven med.
Jeg skulle køre gummigeden – hjulene var næsten dobbelt så høje som mig og jeg sad oppe i himlen og kiggede ned. Det var en MEGET stor maskine.
Stederne vi skulle hente affald, var lige fra inde imellem husene, og så ude ved indlandsisen – mange kilometer fra Kangerlussuaq. Vi gik til opgaven med stor entusiasme – det var jo også en god sag, at skulle rydde op i vores land.
Efter 2 dage havde vi samlet mere end 300 tønder ind. Mange af disse var ikke tomme, som vi havde fået at vide, men havde alle mulige (og umulige) væsker i. Noget var f.eks. selvlysende grønt og lugtede mærkeligt, plus flere andre mærkelige væsker med forskellige farve og konsistens. Nogle tønder var med en eller anden form for olierester. Vi fandt aldrig rigtigt ud af hvad de indeholdt.
Vi skulle transportere dem ind og så klemme tønderne sammen, så de fyldte mindst muligt.Vi forsøgte altid at tømme dem først, men ofte endte det med, at ubestemmeligt indhold blev presset ud af tønden ud over det hele. Det var faktisk ikke særligt rart.
Det var sensommer og myggene var endog meget aktive. Vi fik Army Issue myggemiddel. Det skulle smøres på huden – når man havde gjort det, var der INGEN som i INGEN myg, der kom i nærheden af dig. Huden blev sådan ligesom hvid og “tynd”.
Jeg opdagede hurtigt, at det også ætsede det kraftige arbejdstøj vi havde fået udleveret. Det fjernede farven fuldstændigt og stoffet blev ligesom tyndt at røre ved ifht. ubehandlet stof. Så jeg stoppede med at bruge det – det virkede ikke sundt.
Vi havde flere gange fået reprimande over at vi ikke skulle tage andet affald end det der stod på kortet. Men det kunne vi da ikke gøre mente vi, så vi tog alt med.
Det var således, at så snart man tog det første lag tønder/affald – så kom der dobbelt så mange til syne og igen når man havde taget næste lag, kom der endnu flere.
Nogle steder var det gamle tønder med tjære også – det var noget svineri at rydde opefter.
Vi var ude ved indlandsisen og på vejen hjem sad dumperen fast i et totalt opkørt hjulspor. Jeg skubbede den op på fast grund – måske lidt for selvsikkert – fordi da den kom op, sad jeg fast i den kolossale gummiged. Jeg prøvede alle de trick jeg har lært inkl. at krabbe mig selv ud af hullet, skubbe med grabben og alle mulige krumspring. Vi prøvede også at bruge de andre køretøjer til at trække den op med, men den sad urokkeligt fast i mudderet, som var helt blødt og kviksand konsistens.
Vi måtte køre ind og rapportere hvad der var sket. Senere den dag så jeg the Red Devils komme kørende med en kolonne af forskellige terrængående lastbiler, gummigeder og andet tungt materiel – alle sammen smurt ind i mudder. Det havde været en større operation at få den fri fra mudderet.
Efter det blev vi sat til andre gøremål. Jeg skulle køre slamsuger – hvilket passede mig fint. Der var ikke mange faste septiktanke der skulle tømmes og næsten ikke nogen akutte opgaver.
Så der blev tid til at nyde sommeren i Kangerlussuaq. Og jeg fik det samme i løn – så jeg var ligeglad.
I en uges tid kørte Red Devils rundt på små ATV og hentede de få tønder der skulle hentes. Jeg ved at der endnu findes store mængder af potentielt farlige kemikalier rigtigt mange steder i Kangerlussuaq området.
Det år var vi rigtigt mange lokale specielt fra Sisimiut, der fik arbejde i Kangerlussuaq. Det var både faglærte og ufaglærte. Der skulle laves alle mulige jobs. Nogle af dem reelle nok, men andre kun var noget der kun skulle gøres på papiret.
Et af de værste jobs var da der kom fragtskib. Nogen skulle være nede i lasten og frigøre alt, så det kunne komme i land. Dette år var der rigtigt mange store maskiner og dertil hørende reservedele og udstyr. Det var et støvet, varmt og meget beskidt job.
Jeg havde fået tjansen som matros på 1 af prammene, der fragtede det ind til kajen. Det betød at vi måtte vente laaang tid på at holdet ombord fik løsnet noget, vi kunne fragte i land. Jeg satte en hængekøje op, så jeg kunne få tiden til at gå med noget.
Når de engang imellem dukkede op fra lasten, var det ikke glade miner der så det syn.
Der skete mange sjove eller pudsige ting mens jeg var derinde.
Det italienske landshold i flyopvisning kom forbi. 2-3 store transportfly og mange små jetfly og andre flymaskiner.
Flere gange kom moskusokser ind på landingsbanen og lavede stort postyr.
Jeg var på besøg på Kelly Ville, hvor der studeres Nordlys – de havde i flere år haft Grønlands første internetforbindelse via satellit. Det var ikke engang 8bit, men endnu mindre datapakker.
Dengang var det et krav at man mødte op. Når man så var mødt op, kunne man i princippet ligge sig ned – eller køre et andet sted hen og sove. Stort set ingen jobs krævede kontrol af veludført arbejde, eller at man rent faktisk lavede noget. Meget mærkelig arbejdsplads.
Én af mine kollegaer havde en mikro-bil – en Maskot, som vi stoppede fuld af store mænd og kørte næsten ind til indlandsisen med. Undervognen rørte næsten hele tiden ved grusvejen.
Vi holdt mange sammenkomster – herunder grill fester, middage og hvad vi ellers kunne finde på.