Kalaallit Nunaat´s geografi
Dette afsnit har jeg taget fra appendixen på et projekt jeg var med til at skrive om Kalaallit-Nunaat’s Kriminallov. Det er rimeligt langt, men hvis man gerne vil vide lidt mere end bare overfladiske facts om KN/Kalaallit-Nunaat (KN), er det faktisk udemærket. Det blev skrevet i 1992, så nogle af oplysninger er ikke helt opdaterede. Med sine 2.175.600 km er KN verdens største ø. Heraf dækker indlandsisen 1.833.900 km2. Hele KN er ca. 50 gange så stort som Danmark, den del der er isfri er kun ca 9 gange så stort, men der er rigelig plads til de 55.000 mennesker der bor der. I Vest-KN findes der i øjeblikket 15 kommuner, i Nord-KN 1 kommune og i Øst-KN 2 kommuner. Den mindste kommune er Ivigtut. 11 kommuner har 1000-4000 indbyggere, 3 kommuner har 4000-6000 indbyggere, 2 kommuner har under 1000 indbyggere og 1 kommune har ca. 12.700 indbyggere. TABEL 2.: Befolkningsudviklingen i byer og bygder.
| Hele befolkningen: | 1960 | 1975 | 1980 | 1985 | 1988 | 1992 |
| Byer: | 18.643 | 37.041 | 37.954 | 41.411 | 43.319 | 44.446 |
| Bygder: | 12.868 | 10.398 | 9.977 | 9.815 | 9.738 | 9.851 |
| Hele KN: | 31.855 | 49.502 | 49.773 | 52.940 | 54.524 | 55.385 |
Kilde: Statistisk årbog for Grønland 1988 og 1992. Som det fremgår af TABEL 2, er befolkningen siden 60’erne steget. Samtidigt er bygdebefolkningen stagneret eller faldet i forhold til den samlede befolkning. Dette gør at byernes befolkning er steget meget markant. I Nuuk bor i øjeblikket ca. 1/5 af befolkningen.
Befolkningens leveform i byerne er meget lig den europæiske på mange måder. Man kan i byerne få alt hvad hjertet begærer af varer til luksus og hverdag. Det er bare meget dyrere pga. transportudgifterne.
Byerne er meget små afgrænsede områder med få veje. Alligevel er alle byer udstyret med kommunekontor, butikker, havneanlæg, banker og hvad der ellers hører til et moderne samfund. De private hjem er i byerne meget lig de europæiske. Der er fryser, træk og slip, stereoanlæg, tv, telefon og alle andre moderne bekvemmeligheder. I bygderne er levestandarden lidt lavere, men her er også de fleste moderne bekvemmeligheder. Alle bygder har elværk o.s.v. Det er dog de færreste der har træk og slip. KN er i praksis et meget lukket land, pga. de store afstande og priserne på billetterne. Der er mange grønlændere der aldrig har været uden for deres lokalområde. Klimaet: Der kan være store udsving i temperaturen. På en dag i februar kan det være minus 25 grader i den nordligste by, Qaanaq. Samtidig kan temperaturen ligge omkring frysepunktet i Nanortalik længst mod syd. Naturen betyder utroligt meget for alle i KN I løbet af ganske kort tid kan vejret ændre sig. F.eks kan det det ene øjeblik være solskin og det næste stærkt tåget. TABEL 3: Middeltemperaturer i perioden 1950-80.
| By | Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec |
| Qaanaq | -22 | -23 | -24 | -20 | -10 | 3 | 4 | 3 | 2 | -6 | -13 | -20 |
| Ilulisat | -12 | -13 | -15 | -13 | -5 | 1 | 5 | 8 | 7 | 5 | -5 | -11 |
| Qaqortoq | -3 | -3 | -3 | -2 | 3 | 5 | 7 | 7 | 6 | 3 | -1 | -4 |
Kilde: Kalaalliit Nunaat/KN Atlas side 32. KN’s nordlige beliggenhed bevirker at der er stor forskel på dagens længde på forskellige årstider. I Syd-KN er forholdene som i mellemskandinavien. Mens i Nord-KN er der sollys hele døgnet om sommeren og om vinteren kommer solen overhovedet ikke frem i flere måneder.
KN er et meget vandfyldt land. Der er søer, små bække og elve. Dalene og fjeldsiderne er dækket af et tyndt lag muld, hvor der vokser lyng, sortebær og andre arktiske planter. Om sommeren udfolder der sig en utrolig aktivitet. Alle dyr og blomster skal nå at formere sig i løbet af utrolig kort tid.
Den grønlanske kyst er stærkt indskåret med nogen af verdens længste, største og dybeste fjordsystemer. KN er et arktisk fjeldland. De mange fjelde og fjorde forhindrer at anlægge veje fra by til by. Hvis man vil tage til en anden by er den eneste måde at rejse på med helikopter eller båd. Havet har derfor altid været den store landevej. Selvom man kan flyve fra by til by, foregår den største trafik stadig på havet. Det er ikke altid nemt at komme fra by til by, især ikke hvis vejret er dårligt. Faktisk er det sådant at vejret bestemmer om man kan komme frem. Om vinteren kan man risikere at sidde fast i en by i flere uger p.g.a. vejret og helikopteren ikke kan flyve i det vejr. I vinterperioden kan man ikke sejle til 11 ud af 18 større byer p.g.a havisen, desuden er besejlingen i mange byer om sommeren vanskelig, p.g.a. drivis fra nordpolen og KN’s egen fjordis.
Hvis man ønsker at tage fra den største by Nuuk til den 2. største by Sisimiut, tager det pr. skib ca. 24 timer. Pr. luft tager det først 2 timer med fastvingede fly, ventetid i Kangerlussuaq, derefter ca. 40 min. i helikopter. Prisen for denne rejse er 2450,00 med fly og med skib 754,00 på dæksplads.
Disse høje transportpriser betyder at det ikke er særlig tit at man kommer uden for sin egen by. En lufttur kommer tit til at tage flere dage, fordi vejret kan forhindre flyvninger. Derfor er der ingen der tager sig af at nogen kommer for sent. På grønlansk siger man også, at man måske kommer og er aldrig kategorisk. Bent Gynther: Vejen mod det nye grønland. Bogen om Grønland af Politikens forlag.
Egne erfaringer og oplevelser.