Tur med Johanne og Peter.
Vi var inde i mange fjorde og spændende steder. Meget dejlig og god oplevelse. T-Rex med Jeppe og Rex tog med på udvidet weekend.
Natsilik og turen til Kangaamiut
Vejret så ud til at blive dårligt nede omkring Nuuk i dagene efter afgang, så vi tog første overnatning inde i Nordlandet – helt inde ved den store elv i Natsilik. Vejret var kedeligt, men ikke dårligt, så vi prøvede at fiske og lavede fødselsdagsmiddag til Peter.
Dagen efter tog vi direkte til Maniitsoq og tankede. Vi tankede også i Kangaamiut, da vi regnede med at skulle sejle lidt rundt inde i Evighedsfjorden.
Vi ankrede op i Tasiusaq – den første sidefjord i Evighedsfjorden. Et dejligt sted med et stort fjeld til vest og godt læ.
Dagen efter tog vi videre ind – vejret var fantastisk – næsten ingen skyer og sol. Fjeldene og de mange små og større gletsjere præsenterede sig selv på bedste måde. Nogle af fjeldene er over 2000 m høje og med gletsjere på toppen. Meget maleriske. Nogle gange troede man at man kunne få is eller klippe direkte i hovedet deroppefra.
Vi mødte flere andre både – både et stor turistskib og flere mindre turbåde. Der var også en del garn og mindre joller der sejlede rundt.
Vi kom helt ind til den største gletsjer i bunden og spiste en god frokost der. Vi nåede ud i alle små sidefjorde – undtager Sermitsiaq gletsjeren, som vi håbede at besøge efter det dårlige vejr der var varslet dagen dagen efter.
Det begyndte at blæse mens vi var et godt stykke inde – det forpurrede et forsøg på overnatning derinde. Det blæste for meget til at være trygt – og desuden var det et dårligt sted at gå tur med Emily. Masser af mudder og silt – næsten ingen vegetation.
Så vi tog tilbage til Tasiusaq. Denne gang på den sydlige side, da vi vidste at vinden ville komme derfra.
T-Rex med Jeppe og Jesper var stadig med og vi fik en hyggelig middag igen. Dagen efter startede dagen tidligt, med begyndende regn og blæst – og T-Rex tog optimistisk afsted. De ville forsøge at komme til Nuuk samme dag. Sent samme aften gav de besked om at de sad fast i Napasoq, i hvert fald til aftenen efter.
Vi lå trygt i Tasiusaq og holdt hviledag. Det regnede ret voldsomt nogle gange, men hver gang jeg skulle gå med hunden var der sådan nogenlunde tørvejr. Peter fangede en torsk på ca. 10 kg – der var rigeligt til at lave nogle lækre fiskebakker.
Dagen efter tog tilbage ind i Evighedsfjorden og oplevede Sermitsiaq gletsjeren. Jeg fik nogle gode drone video fra den tur.
360 graders panorama over Sermitsiaq gletcheren i Evighedsfjorden
Sidste halvdel af turen
Vi besluttede at prøve at besøge nogle af de fjorde vi normalt sejler forbi når man sejler på kysten. Først en lille tur i Kangaamiut og se de mange trapper. Derefter tog vi ind til Taserssuaq helt inde i bunden af Hamborger Sund. Peter fangede en stor ørred oppe i søen – men den var meget tynd, så den kom ud igen.
360 graders panorama over Taserssuaq
Vi sejlede langs kysten ud af Hamborger Sund, så vi så Ikamiut og Sermilinguaq inde Sundet. Der var mange alke og måger både i vande tog på fuglefjeldene. Vi tankede i Maniitsoq og sejlede videre sydpå.
Vi overnattede i en lille fjord før Napasoq med søen Alanguata Taserssua.
360 graders panorama fra Alanguata Taserssua
I Napasoq gik vi rundt og så byen. Da vi sejlede videre til Atangmik oplevede vi vandet næsten spejlblankt – det var dejligt. I Atangmik fik jeg købt en genial kasket med foring til vinterbrug.
Vi tog videre ind til den forladte olivin mine i Fiskefjorden. Det var høj sol og meget varmt. Johanne og Anna så ellers en flot ung han – men vi nåede ikke at tage billeder af rensdyret. Der var masser af spor over det hele derinde.
360 graders panorama ved forladte olivin mine i Fiskefjorden
Dagen efter tog vi tilbage til Nuuk – vi overnattede 1 nat – fik et bad og købte lidt ind og sejlede ind i Nuuk fjorden.