Vi har i flere år taget årets sidste jagt i Eqaluit – elven/dalen lige før Buksefjordens bund.
Vi havde aftalt at T-Rex med Jeppe og Jesper også kom derind. Maru var tanket og klar – så vi skulle bare sejle derind.
På vejen ind knækkede skruen pludselig – vi sejlede i helt stille vand ca. 28-29 knob da båden pludselig begyndte at ryste.
Da jeg tjekkede var skruen knækket – sådan uden grund. Ingen stød – ingen tang – helt stille vand – jeg kunne se alt der lå i vandoverfladen.
Iflg. Anna tog det 22 minutter at skifte den. Der var ingen bølger – helt fladt. Jeg havde ikke travlt.
Da vi havde lagt os godt for anker kom T-Rex og vi fik nogle gode middage i hver båd. Efter gode måltider fik vi hygget med noget balut og gode historier.
Efter et solidt morgenmåltid gik Jeppe og jeg først ind i dalen. Efter kort tid kom en ung han gående ned mod os. Vi skød da den kom indenfor behagelig skudvidde. Ingen af os ramte. Vi var begge stoppet steder, hvor der ikke var noget læ eller anlægssten. Vi skød begge nogle gange, men ramte stadig ikke.
Vi fandt kort efter et godt sted at overskue rigtigt meget af dalen. Der var en god vind så jeg tog regnslaget frem til at give læ. Vi havde netop sat os, da vi så ca. 20-25 dyr langt ind i dalen. De gik hurtigt ud mod os.
Vi begyndte at gå ind imod dem men det så ud til at de vendte om og gik tilbage ind i dalen igen. Vi besluttede at prøve at se om nogle af dem blev tilbage og gik ind ad dalen.
Pludselig kom der lidt over 20 dyr gående på samme sti som den vi gik på. Vi satte os ned og jeg kravlede over til en sten, hvor jeg kunne sidde i læ og have anlæg til riflen. De gik i en lang række efter hinanden. De første 3-4 stykke var få meter fra mig og var gået forbi os. Jeg skød den største og fedeste simle jeg kunne finde – den faldt med det samme. Jeppe skød og bandede lidt. Han sagde til mig at han ikke ramte, så jeg fandt en anden fed simle og skød den. Den lagde sig også med samme.
Den fine simle havde knap lagt sig ned – så begyndte en ret stor ung og tynd han at vakle. Jeppe havde ramt den på en eller anden måde. Den lagde sig også ned og nu stod vi med 3 nedlagte dyr.
Det var ikke godt – det betød at vi måtte regne med at skulle gå frem og tilbage med kødet. Vi bad de andre over radioen at komme op og hjælpe. Og de accepterede heldigvis allesammen.
Jeppe og jeg begyndte at brække dyrene. De 2 simler var virkelig flotte med stort lag dunnoq. Den unge han var meget tynd, men lugtede i det mindste ikke.
Vi nåede lige at gøre dyrene klar inden de andre kom ind til os.
Anna og Maren tog en bagpart hver. Jeppe tog kroppen af den unge han og bagparten af den mindste simle. Jesper tog kroppen af den mindste – den så meget lille ud på Jespers ryg. Jeg tog den store simles krop, alle kæberne – plus leverne.
Maren fik desværre krampe og måtte opgive – så jeg tog hendes bagpart også – dvs. over 60 kg. Det lykkedes mig at komme over 1 km med det læs. Men efter at jeg var faldet 2 gange opgav jeg bagparten.
Jeppe tilbød at gå frem og tilbage med 2 bagparter og kroppen. Anna og jeg nåede frem til bådene 1/2 time før de andre. Jeg kunne knap nok løfte min bylt op i Maru – den var pludselig blevet meget tungere.
Alle var rimeligt trætte, så hyggen var lidt mere afdæmpet end aftenen før. Maden fejlede som sædvanligt ikke noget. Dagen efter kunne vi stille og roligt sejle hjem og hænge kødet op til modning.
