Bådferie i Sydgrønland

Anna og jeg har længe ønsket at tage en tur sydpå med Maru. I 2023 lykkedes det endelig. T-Rex med Jesper Rex blev klar en uge før vi skulle afsted og kunne følges hele vejen.

Jeg har tidligere både boet i og sejlet til Sydgrønland. Ingen af de andre havde oplevet naturen og seværdighederne i Sydgrønland.
Vi havde Saga fjeldkort på hele ruten, som vi skiftede ud på bordet i kahytten. På den måde kunne vi se og planlægge hvad vi skulle lave de kommende dage.

Vi havde inviteret Johanne og Peter(J/P) til at komme med via Narsarssuaq.

Næsten hver dag fik vi luksusmad – lammekølle, and, kylling, moskus- og rensdyrsteg på grillen. Desuden lavede vi lammesuppe, store osteborde og vi havde færdiglavede retter med, vi kunne varme, når vi ikke orkede at lave mad, f.eks. moskus/rensdyrpizza, moskus hakket kødgryde og moskus chiligryde. Vi havde mange kilo grønlandsk mad – mattak, sommer og vintertørret tørfisk, tørret hval/moskus/rensdyr og hjerte med. Alt vores brød var hjemmelavet – rugbrød, boller, franskbrød og knækbrød. Vi har en stor fryseboks i Maru, som vi fodrede med is hver dag. Det endte med at vi havde frossent kød hjemmefra næsten hele turen.

Vi tog afsted 21. juni, fordi den 20. juni var blæsende. Vi havde besluttet at tage den med ro på turen ned, fordi vi først skulle hente dem 27. juli. Da vi kom til Fiskenæsset viste det sig at vejret igen ville blive dårligt i Nuuk og Fiskenæsset. Derfor tog vi videre til Paamiut. Der var dønninger og en smule bølger ved Frederikshåbs Isblink. Vi ankom først lidt over 24 og fandt en plads på bådebroerne.

Næste dag så det ud til vind og kedeligt vejr i flere dage i Paamiut. Vi besluttede at tage videre til Narsalik – nedlagt bygd og se hvordan vejret artede sig dagen efter. Der var en del is omkring Narsalik, men vi kunne ligge i sejlløbet foran bygden. Anna og jeg gik en dejlig (kold) tur rundt i bygden.
Kirken viste sig at være fuldt funktionsdygtig med stearinlys og orgel. Selv skoleklasseværelset var fuldt møbleret og med undervisningsmaterialer endnu.
Kirken havde haft en vandskade i taget som var repareret – dog kun på taget – ikke indenfor.
Der var også den største røgeovn jeg har set – plus 5-6 huse i brug som sommerhuse. Mange gamle huse blev brugt som redskabskure osv.

Næste dag tog vi videre til Arsuk udenskærs. Der var dønninger og lidt bølger – i starten lidt is. I høj sol ankom vi til Arsuk. Kreditkort automaten var i stykker, så vi måtte hæve penge for at tanke.

Frem til Nyboe kanal var der tåge/dis, kraftig medvind og dønninger. Det gav nogle gode rysteture. Vi stoppede i Bang Havn lige ved Nyboe Kanal. Lige efter vi havde spist begyndte en kraftig vind igen. Vi lagde os for hvert vores anker, men blev alligevel trukket af vinden før anker greb fast. Det blæste hele natten og fortsatte om formiddagen. Maru blev hevet rundt og det larmede fælt.
Ankeret fangede en sten i ankerskålen – heldigvis kunne jeg få den ud med nissik’en.
Vi sejlede i kraftig medvind videre sydpå – bølgerne var pænt høje, men fordi vi sejlede med vinden ingen problemer. Da vi kom ud til Qassimiut blev vinden bedre.
I Bredefjorden var bølgerne pænt store og vi valgte at gå ind i læ mellem øerne foran Narsaq og sejle imellem dem ind til Narsaq. Der var spejlblankt der – solen skinnede og det var dejligt.

Vi havde ikke travlt og fandt en god bugt overfor Narsaq, hvor vi overnattede 2 nætter. Vejret var solrigt og næsten vindstille. Vi fik udhvilet og lavet noget godt mad. Jeg så spor af rensdyr, får og harer. Dagen før vi skulle hente J/P sejlede vi til Ilua – lidt ind i Narsarssuaq fjorden og overnattede.

I god tid inden J/P ankomst tog vi ind til havnen – gjorde Maru klar og gik op og hentede dem. De kom planmæssigt og vi legede turister med museums besøg.
Der var mange myg i lufthavnen. Vi fik et lift ned til havnen og sejlede ind til skoven næsten i bunden af Narsarssuaq fjorden. Der lavede vi fødselsdagsmiddag for Peter og hyggede. Det regnede lidt, men var meget varmt.
Der var får i og udenfor skoven, selvom der var hegn rundt om. Der var ingen myg – kun knotter.
På hele turen var der meget få myg der hvor der var får. Der var nogle få knotter hvor fårene også var.
Emily kom tæt på sit første får – var meget ivrig, men jeg kunne dog kalde hende tilbage uden problemer.
Vi gik allesammen en lang tur i skoven. Nogle af stammerne var så store at jeg ikke kunne holde om dem og de var over 10 m høje. Allesammen havde et blikmærke med et tal på. Der var utroligt mange spurve i skoven som kvidrede lystigt.

Vi havde planlagt at tage Kongevejen til Igaliko samme dag, men det regnede på Kongevejen. Samtidigt viste vejrudsigten at senere samme dag, plus de næste dage ville der komme blæst i Narsaq og Qaqortoq.
Derfor besluttede vi at sejle direkte til Nanortalik via optankning i Qaqortoq. I Qaqortoq tabte Johanne sine læsebriller, som vi prøvede at fiske op igen – hvilket næsten lykkedes. Vi tog den mest direkte vej – vejret var kedeligt med småregn og overskyet – men ingen vind.
På Nan Bådforenings Broer fik vi venligt anvist en ledig plads, hvor vi kunne ligge. De offentlige broer/kajen var fyldt op med store både fra Nuuk. Nanortalik viste sig at være deprimerende at besøge – de fleste boliger var ikke vedligeholdt og mange ruiner var fortsat beboet. Mange huse var også med skodder på og i meget dårlig forfatning.
I løbet af aftenen begyndte vejrudsigten igen at ændre sig – vejret blev dårligere og dårligere – både i og syd for Nanortalik. Hvis ikke vi kom afsted sydpå, kunne vi risikere at skulle være flere dage i Nanortalik.
Næste dag var der ankommet et krydstogtskib og mens vi lavede de sidste forberedelser, begyndte passagerne at strømme i land. Lige udenfor havnen var der en hval, som vi så meget tydeligt.
Vi tog indenskærsruten helt til Frederiksdal. Der var en del dønninger og kun en smule bølger i medvind, så det var ikke så slemt. Johanne fortalte bagefter, at hun var blevet meget utryg, så jeg begyndte at give status og udsigter kontinuerligt under sejllads.

Allerede ved afgangen var Nanortalik var der en mærkelig tåge eller dis over det hele. Lyset var helt forkert. Det viste sig senere, at det var røg fra skovbrande i Canada.

Vi ankom tidligt til Aappilattoq og mødte Inger, som havde tilbragt natten i Prins Christianssund, hvor de havde holdt øje med en kolossal isbjørn. Vejret så ud til at blive godt indtil aften, hvor der ville komme vind. Vinden så ud til at kunne fortsætte i flere dage. De lokale mente, at hvis vi skulle til Østkysten, skulle det være samme dag.
Røgen fra Canada lå nogle steder som en tæt tåge og da vi sejlede ind i Sundet var den meget tæt. Til gengæld var vandet næsten spejlblankt og det var meget flot. I Sundet var der kun is fra gletsjerne i sundet. Nogle steder var isen rimelig tæt, men vi kunne sagtens komme igennem.
I løbet af dagen blev røgen tyndere og tyndere, og vi kunne se at solen faktisk skinnede fra en skyfri himmel.
Da vi kom over til Østkysten sejlede T-Rex ud til 2 sømilegrænsen, mens vi tog en Gin og Tonic for at fejre begivenheden. Vi turde ikke overnatte på Østkysten, dels pga. vejret og dels pga. den isbjørn, vi vidste var lige i det område, hvor vi var. Jeg skulle ikke nyde noget af at gå tur med Emily sammen med en isbjørn. Røgen lettede mere og mere på turen tilbage.
Vi besluttede at prøve at overnatte i Kangikitsoq. Anden sidefjord fra Aappilattoq indad. Det viste sig at være meget lavvandet i bunden – efter vi havde spist, kom en kraftig vind og vi måtte ligge bådene hver for sig. Jeg nåede lige at gå en god tur med Emily, før vinden blev endnu kraftigere. Vi drev flere gange og måtte bruge ekstra anker på kæden for at ligge fast. Vinden kom i meget kraftige stød og så lidt roligere vind. Meget irriterende, men vinden tog resten af røgen væk.

Vinden skulle fortsætte hele dagen, så vi blev derinde. Det var fantastisk flot. Der var en masse pyramidelignende høje som var kæmpestore over et stort område. Der var også grantræer og masser af vegetation. Der var mange tegn på mennesker – stier, teltpladser og huler. Solen skinnede hele dagen, men vinden fortsatte så hen ad eftermiddagen tog vi ud til Aappilattoq for at se vejrudsigten. Vejrudsigten sagde at vi kunne komme til Nanortalik og derefter ind til Tasiusq dagen efter.
De folk vi mødte i Aappilattoq var meget flinke og venlige. F.eks. var der et sejlskib, som glemte et kreditkort i butikken. De tog straks efter sejlskibet i jolle for at aflevere kortet til dem.
Vi måtte slæbe benzindunke fordi tankforholdene er så dårlige derinde – plus at vinden og isen gjorde det farligt.
Emily var meget populær mellem de lokale hanhunde – på tidspunkt stod der 4-5 hanhunde og beundrede hende, som en galionsfigur på Maru. De havde kort forinden været noget hårdhændet, så Emily ville ikke være sammen med dem.
Vi overnattede ved jollebroen i Aappilattoq.

Turen gik nu nordpå – det var lidt trist, men vi havde dog en lang tur endnu.

Vi kom uden problemer tilbage til Nanortalik og tankede. I Tasiusaq havde vi en dejlig dag. Der er 2 adskilte skove derinde – dog ikke så store som den vi allerede havde set i Narsarsuaq. Vi overnattede derinde – det var dejligt fredeligt – frit for bølger og larm fra vinden.
Vi så både falke, ørne og ræve derinde. Vi så påfaldende mange ørnekadavere – eller rester af døde ørne. F.eks. fjer med lidt skind på osv. Det så vi i nærheden af fåreholdersteder i det hele taget. Jeg tror at fåreholderne “regulerer” ørnebestanden.
Vi fangede ellers en ørred på stang – men snoren knækkede.

Vi tankede igen i Nanortalik – vi ønskede at se fjordene, samt f.eks. Nalunaq Guldminen og de varme kilder i Uunnartoq. Vi sejlede i dejligt, lidt diset vejr ind i fjordene og fik oplevet det hele. Det var søndag, så i Uunnartoq var der fyldt af lokale og der blæste en kold vind, så ingen af os havde lyst til at gå i de varme kilder. Vi endte i Qaqortoq, hvor vi havde en aftale om bad hos Georg – Marens brormand. Jeg nåede ikke i bad, fordi der var konfirmation og fyrværkeri. Emily var skrækslagen, så jeg blev i båden med hende.

Næste dag tog vi til Qassiarsuk, hvor vi havde booket en tur til fåreholderstedet i Tasiusaq via Qassiarsuk. Vi fik også bestilt restaurantbesøg i Riding Greenland Hostel. Turen til Isfjorden Tasiusaq var meget vellykket – der var meget is i fjorden og alt vegetation var meget frodigt og dejligt. Familien var meget imødekommende og vi blev budt på frisk velsmagende rabarberkage. De er på mandens side 2. generations fåreholdere og deres børn ville også være fåreholdere.
Om aftenen fik vi et meget velsmagende og spændende måltid i restauranten. Grønlandsk tørrede ting med en tvist, Fårehoved og andet godt. Der var ingen vind om aftenen – kun kraftig regn. Vi fik spillet Worms – indtil oliefyret pludselig begyndte at slukke. Det viste sig at selve udblæsningsrøret var røget af oliefyret og derfor virkede det ikke. Det tog flere timer at få det ordnet, fordi skabet skulle tømmes og skilles ad.

Næste dag fik vi friskbagt morgenbrød fra Butikken i Qassiarsuk – BakeOff. Vejret så ud til at arte sig – bare vi kom videre fra Narsaq dagen efter – inden vinden kom.
Vi tog Kongevejen fra Narsarssuaq siden til Igaliko. Det endte med at blive en næsten heldagsudflugt med god frokost og super dejligt vejr. Lidt for varmt, men en dejlig tur alligevel.

I Narsaq fik vi anvist en plads der var ledig pga. ferie sejllads. Dagen efter brugte vi til udflugt til kvægfarmen i nærheden af Narsaq plus store badedag for alle hos Gert og Else. Vi fik købt ind og sejlede videre nordpå.

Vi kom til Nyboe kanalen præcist på det rigtige tidspunkt hvor der var maks højvandet. Det var lidt intenst at sejle igennem, fordi den er meget smal – selvom det var perfekte betingelser.

Emily fortalt om rensdyr allerede lige inden vi kom igennem kanalen ved at gø – men vi havde ikke tid til at se dem. Til gengæld var der en kæmpe flok på en lille bitte ø lige efter kanalen, hvor vi havde tid til at se dem svømme i land.

Vi overnattede i Rink havn lige efter Nyboe Kanal. Der var blæsende og koldt – vi var kommet nordpå igen.

Igennem Nyboe kanalen:

Dagen efter sejlede vi til Ivigtut og den forladte mine. Altid et fascinerende sted at besøge. Vi så flere moskusokser – heldigvis dog ikke i den forladte by. Alle samlede spændende sten. Vildt at de har udskibet malm frem til slutningen af 80’erne.
I Arsuk fik vi tanket og tog videre nordpå. Vi ville gerne følges med Alu og Dorthe i Braj Nordpå fra Paamiut til Nuuk. Vejret var fint, da vi sejlede udenskærs til Narsalik. Kun lidt dønninger og næsten ingen bølger. Da vi kom derop, kunne vi ikke komme indenskærs pga. is.
Vi kom rimeligt tidligt til Paamiut og havde tid til at hygge med at lave lammesuppe.

Efter indkøb og optankning sejlede vi videre til Fiskenæsset sammen med Braj. Isblinken var på første halvdel næsten spejlblank, men den sidste halvdel kom dønningerne. Heldigvis var der næsten ingen bølger. Tågen lå helt fra Paamiut til lige før Fiskenæsset, vi fik dog set en lille smule af Isblinken.

Alu og Dorthe skulle til bryllup i Fiskenæsset, så vi fandt en ørredelv ca. på vejen til Nuuk lige efter Fiskenæsset. I Kangnaitsoq fandt vi ikke en ørredelv, men et stort vandfald. Der afholdt vi afskedsmiddag- og fest. Flere retter mad og en dejlig stemning. Vi var dog lidt triste over at turen snart var afsluttet.
Vandfaldet blev nydt i fulde drag – specielt af Peter, Søren og Emily tæt på – vejret var også dejligt. Ingen vind – tågen kom væk og solen kom frem. Samtidigt var der næsten ingen myg.

Næste dag var det stadig dejligt vejr – ingen vind og sol. Vi mødtes med Braj igen og sejlede i næsten blikstille til Færingehavn, hvor vi var turister. De havde rindende vand, telefoner og alle moderne bekvemmeligheder. Fabrikkerne og fælleslokaler var meget store.

Det sidste stykke mod Nuuk var vandet spejlblankt – det var lidt trist – specielt at sige farvel og tak til allesammen.
Da vi først kom hjem tog det ikke lang tid før vi blev meget trætte og skulle sove.